Nu har flere efterhånden spurgt om, hvad det egentlig er jeg laver her i Jerusalem under mit volontørophold... Og så kan jeg lige så godt udnytte, at jeg har en meget kedelig nattevagt (igen) og dermed opdatere min blog om, hvad det egentlig er mit arbejde går ud på.
Der er cirka 15 patienter på min afdeling (Marah Diur), der er mere eller mindre permanent indlagt pga. forskellige muskelsygdomme, der gør, at de ikke kan bo i egen lejlighed. Ud af de 15 patienter er der 3 kvindelige og pga. en arbejdspolitik, der siger, at kvinder kun hjælper kvinder og mænd kun hjælper mænd, passer jeg næsten kun disse tre kvindelige patienter.
Selve arbejdet minder til dels om arbejdet på et dansk plejehjem – hvor pleje og omsorg er vigtige gloser. Her ser vi bare ikke de samme hjælpemidler, som vi har i Danmark. Vi bruger fx ikke glidestykker, og lifte er en by i Rusland. Alt foregår ved at løfte – hvilket det i længen gør, at det er et meget hårdt fysisk arbejde.
Patienterne er imellem 20 og 40 år, hvor langt de fleste af dem kan tale engelsk (mere eller mindre). Det gør arbejdet meget mere spændende, da man kan få en dialog i gang og derigennem få forskellige relationer til patienterne.
Her på billedet kan man se Hospitalet udefra.. Grunden til, at der er så mange mennesker på billedet er, at der lige er blevet holdt et cykelsponserløb. Cykelrytterne har cyklet fra Eilat til Jerusalem for frivilligt at samle penge ind til hospitalet... Og her på målstregen bliver der så holdt en kæmpe fest for alle deltagende (direkte eller indirekte) individer...
5 gode råd, hvis du vil arbejde som volontør på Alyn Hospital:
1) Lær hebraisk
2) Hvis den ovenstående ikke kan følges, træn din tålmodighed og dit tegnsprog og så øv dig i at forstå engelsk med kraftig accent! Så skal det hele nok gå...
3) Lær tysk - så du kan kommunikere med de tyske volontører - de er i pluralis! De er ikke så gode til at tage hensyn til enkeltepersoner, der ikke lige forstår deres lynhurtige og meget mumlende tyske sprog og dermed kommer man let til at ligne et kæmpe spørgsmåltegn når man er i samme rum som dem.
4) Drop idéen om at rammer, regler og et effektivt system er vigtige elementer for at en afdeling kan fungere - bare gør dit arbejde og lad helst være med at stille for mange spørgsmål - det får dig bare ud i lange samtaler, hvor begge parter egentlig ikke forstår hinanden.
5) Vær en del af fællesskabet - det giver nogle oplevelser, som man sent vil glemme!
D. 24: Juleaften med børnene
8 år siden
hehe so there are 5 good tips but you have to work on the first one (hey I unterstand the firts one without translation)...yalla medde Lær hebræisk :-D
SvarSletVi sov over os!! Jeg havde ellers planlagt at jeg ville ind og tjatte med dig kl 6 i morges.. Men vi klarede knap nok at komme på vagt kl 7 ;-)
SvarSletGlæder mig til at se dig i aften. Måske får du en overraskelse?
hey mette
SvarSletdet lyder som om du har det alt for sejt, og mega fedt med den der ørken vandring må jeg sige!!! Jeg håber at du har det godt, og at du har mødt nogle dejlige mennesker, men det har du sikkert som altid hehe...
Jeg er har lige været i London og besøge lisette, helt selv, det var bare mega fedt, træls israel er så langt væk ellers kunne det også være sejt at besøge dig hehehe....
Hmm jeg følger spændende med på din side, og jeg sender dig lige min adresse på min blog når jeg har fået den oprettet hehe... så du også kan følge med når jeg smutter til Thailand :D
Hvornår kommer du hjem helt præcis?
(Ps. jeg har snakket med Lisette om evt. at skulle besøge hende igen i juni, og så skulle jeg høre om nogle af jer andre også gerne vil med :D det kunne være ret fedt, du kan jo altid slå på tråden.)
Glæder mig til at læse mere og til at se dig igen!!!
Knus her fra DK
Mette M.