Hej Danmark!

Efter en meget lang rejse (20 timer) og en meget svær afsked med Israel kom tiden, hvor jeg endelig kunne sætte mine fødder i det ganske danske land og indånde den kølige forårs-agtige luft!



På Holsted station (20.36 - en lidt mere præcis tidsplan end jeg ellers er vant til fra Jerusalem!) blev jeg møde af min kære lille familie. Der havde taget det danske flag med - hvis jeg nu skulle have glemt, hvordan det så ud!

Det var nu dejligt, at se dem igen!

Dagen der på tog jeg til familiefest med overnatning - så der var ikke andet tid end lige at stille kufferten ind på værelset og ellers ud af døren igen... Det var en rigtig hyggelig familiefest, hvor jeg rigtig kunne få mulighed for at fortælle om alle de fantastiske oplevelser, jeg har fået i Israel.

Søndag havde jeg så regnet med, at jeg kunne få slappet lidt af ovenpå den seneste tumult, men det viste sig ikke at blive tilfældet.... Søndag aften bankede det nemlig på døren og uden for stod der 23 glade IMU'er der bød mig velkommen hjem.... Dejligt!







... Læg godt mærke til farveforskellen i huden. Hold da op! Hvor er jeg brun! (Selvtilliden fejler stadig ingenting efter 6 måneder i det store udland!)

Jalla bye - Jerusalem!

After 6 amazing months in Israel - Jerusalem - Alyn, the time came to say: GOODBYE.
We had a goodbye party in the bunker with all the volunteers with whom I shared my life the last 6 months...
We tried to make a barbecue in the garden, but after several trials to start the grill, we decided to forget the barbecue and use the kitchen to fry the sausages..... (we used the grill to warm up the marshmallows!)
It was a great evening - and I will really miss the life in the bunker/Alyn...

Thank you everybody! I will miss you!
Danke für Alles!! Ich werde Euch vermissen!!

Alyn-volunteers: you are always welcom to visit me in Denmark!!

Besøg fra det kolde nord

Her i Påsketiden har jeg med stor fornøjelse kunne sige: "Velkommen til Jerusalem" til mine kære bedsteforældre + påhæng!

Vi har haft nogle hyggelige dage sammen, og det var da også rart at få et kuns af nogle dejlige personligheder, jeg ikke har set i 6 mdr.

Som I kan se på billedet er familien et godt eksempel på nogle rigtige tourister - Felix-hatten er på hele tiden!

Mormor, Sigfred, Bedstefar og Inger (israelerne - som de kalder sig selv) er rejst til Israel med et rejseselskab, der har lavet en færdig pakke til dem. Det har betydet, at jeg har kunne være sammen med dem, når de havde "fri". Det havde de blandt andet fredag, hvor vi tog et smut ned i Den Gamle By for at opleve stemningen og kigge på souviniers.

Der blev rigtigt handlet ind, og jeg fik lov til at være mellemmand mellem shop-ejerne og mine kære bedsteforældre - så vi var sikre på, at alle forstod hinanden! Selvom mormors engelskkundskaber viste sig med stor tilfredshed, da hun med stolthed kunne belære Inger om, at en gaffel altså hedder en fork - det brugte vi jo til at høste med.

Derudover synes jeg også, at de skulle prøve at smage en Frozen Yoghurt. Til dem der ikke kender princippet bag en Frozen Yoghurt, vil jeg lige give en kort beskrivelse: man vælger nogle forskellige frossene frugter, som derefter bliver knust og blandet sammen med en yoghurt-lignede cream. Dette bunder ud i en slags is, man kalder "Frozen Yogurt". "Israelerne" var villige til at prøve det ukendte og det blev da også indtaget med stor tilfredstillelse.

Inger havde dog misforstået princippet lidt, da hun efter at være halvfærdig udbryder: "Jeg kan altså ikke finde den banan jeg puttede i - den må nok ligge nede i bunden"..... hmm.... Jeg kunne altså ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet!

Langfredag, smertens vej - ja, det tør siges!

Når man befinder sig i Jerusalem i påsken, er det næsten et most at gå Via Dolorosa - den vej Jesus gik, fra han blev dømt til døden indtil han nåede Golgota. Det er meningen med vejen, at man skal mindes alt det Jesus gennemgik de sidste timer, inden han døde igennem bøn, sang og bibellæsning - MEN: det var nu ikke helt den oplevelse jeg havde gennem vandringen.

Skub, mas, "Flyt dig!", 100 mennesker på 1 kvm samt grædende enker - der er villige til at bruge både knæ og albuer til at skubbe med, for at komme hurtigere frem - er bare enkelte af de gloser, jeg kan putte på vandringen. Den danske gruppe var (desværre) ikke de eneste, der havde fået den idé at gå Via Dolorosa - langfredag.... Faktisk var der flere tusinde, der ønskede at mindes Jesu lidelser og dette førte til et kæmpe kaos!!
Jeg kan lige give et lille eksempel for, at I måske kan forstå mig bedre:
- Midt i vandringen kom der en prop i bevægelsen, fordi en bil havde fået sig klemt ind i menneskemængden og forsøgte at køre mod strømmen. Alle stod stille og kunne hverken komme frem eller tilbage. Fra en sidegade kommer nogle ortodokse munke bærende på et kæmpe metalkors (i rigtig størrelse) - i stedet for at vente til at menneskemængden begynde at bevæge sig igen, maste de sig ud på vejen - de skulle jo bare fremad... Her var der ingen nåde, de skulle vandre smertens vej og det skulle være her og nu! Koste hvad det koste ville. Alle blev mast sammen. Børn kom i klemme og gamle enker var lige ved at falde - ja, jeg kan næsten kun sammenligne det med Roskilde festival.
Nogle gange kunne jeg ikke lade være med at undre mig over, hvorfor folk valgte at gå i Jesu fodspor? Religiøse årsager? Eller bare tradition?
Sådan som folk de opførte sig, kunne jeg ikke helt sætte i sammenligning med, hvad Det Nye Testamente har lært mig om næstekærlighed?? Måske har jeg misforstået noget, men den oplevelse jeg fik er ikke noget, jeg vil sætte i forbindelse til kristendommens budskab.

Èn ting har jeg dog forstået, hvorfor Vis Dolorosa har fået navnet "Smertens vej" !!!

Palmesøndag

Palmesøndag - fejrer vi, da Jesus kom ridende ned fra Oliebjerget på et æsel og alle folk hyllede ham og lagde palmegrene på vejen foran ham.

I Jerusalem bliver palmesøndag fejret med et stort optog ned af Oliebjerget - nogenlunde den samme rute som man mener Jesus red. Tusindvis af mennesker fra nær og fjern var mødt op på Oliebjerget for at gå i et kæmpe optog ned til Jerusalem.

Der var rigtig karnevalstemning og alle dansede og sang - hver på sit eget sprog - mens palmegrenene blev svunget frem og tilbage i luften. Det var en rigtig fed oplevelse at være sammen med så mange mennesker fra hele verden og lovsynge Herren som den store konge han er... Selvom vores lille danske koloni hurtig blev overdøvet af den afrikanske bomgotrommespillende forsamling der gik lige bag os....

Optoget sluttede ved Lions Gate inden i den gamle by, hvorefter det var tid til en velfortjent is!

Puste æg

"Ej Torkild, du kan slet ikke finde ud af det der.... HAHAHAHA"

Da påsken jo nærmer sig, havde hele volontørflokken samlet sig hos mig, for at puste æg! Vi startede aftnen med en lille appetiteser - klippet fra "Blinkende lygter" hvor Torkild har sine besværligheder med at puste et æg. Da klippet var set, satte vi os til bordet med stor optimisme og gåpåmod - klar til at puste og dekorere.

Men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke kun var på grund af irriatation og utålmodighed , at Torkild havde sine problemer med at puste sit æg - Det er faktisk meget svært! Men ikke desto mindre havde vi en rigtig sjov aften og resultatet blev da også et smukt og overdådigt syn.

Aftnen indebar:

- 25 smukt malede æg

- Ondt i hovedet af pusterriet

- Lattekramper over de mange udtryk mennesker har, når man har et æg halvt inde i munden.

Bonus ørkentur

Med fuldt oppakket tasker begik vi os ud på en 3-dags ørkentur...... Ja, jeg kunne faktisk skrive næsten det samme, som jeg skrev på bloggen sidste gang, jeg var på ørkentur (se oktober)... Ikke desto mindre fantastisk blev turen dog!

Da jeg tidligere har fortalt om, hvad turen indebærer, vil jeg lade billederne tale for sig selv:










Tak fordi I lyttede med!

På besøg hos en jødisk familie

"Mette vil du ikke med hjem og besøge min familie i et par dage?"

- Jov, selvfølgelig vil jeg det.







I sidste uge tog jeg med en af mine patienter hjem til hendes familie i 4 dage som ledsager/gæst. Det var rigtig spændende at besøge familien og få lov til at fejre shabbat sammen med dem - da familien er en religiøs jødisk familie.


De 4 dage gik med:


- Hygge


- Spise (meget god) mad!


- Gåtur på stranden


- Tage på restaurant/pubs sammen med utallige af kusiner (eller så ligner de bare alle sammen hinanden???)


Det var en rigtig god oplevelse, men også en oplevelse der bød på 24 timers arbejde i døgnet - men det må man jo bare tage med.... Man kan jo sove når man bliver gammel...

Den barske sandhed har meldt sig!

Der er visse uafhængigheds elementer man bare skal igennem, når man ikke længere bor i de trygge rammer hjemme ved ens kære mor. Der er mange ting, man skal lære, før man kan stå på egne ben og i nogle tilfælde bliver man nødt til at falde, før man finder ud af livets barske sandheder.... Alt dette lyder måske lidt voldsomt, men det var præcis den følelse der gennemstrømmet mig, da jeg åbnede for vaskemaskinen og der mødte mig et gennemtrængende lyserødt syn (og hvis I kender mig bare en smule ved i, at lyserød ikke lige er min farve)! Det er lidt svært at se på billedet, men tro mig, det hele er lyserrødt og jeg kan glæde mig til de næste uger, at gå rundt og ligne en kæmpe candyfloss!

Synderen for mit "lille" vaskeuheld kan ses på dette billede:

Jeg havde i et split sekund lige glemt mine ny-indkøbte (mørkerøde) bukser i den store vaskedynge, hvilket resulterede i mit kommende candyfloss-ligende udseende.... Jeg prøver på, at bilde mig selv ind, at det er noget alle skal igennem før, at man rigtig er fløjet fra reden - måske er det bare en måde at trøste sig selv på. Og jeg kan sagsten trække på smilebåndet over det her bagefter - for det er jo egentlig en god historie.... Så der er kun en ting at sige til det - op på hesten igen!

Hvem siger jøder er kedelige?

Jøder har efterhånden (i nogle kredse) fået det ry på sig, at de er nogle meget alvorlige og højtidelige mennesker, der ikke tolererer anden form for livsførelse end jødedommen. Dette har jeg også selv tiltider tænkt om dem, men ved en gåtur på Ben Yehuda (central gågade) en lørdag aften efter shabbatten kan denne fordom hurtig blive afskaffet. Ens sanser tiltrækkes hurtigt af de såkaldte "Techno-jøder"! Se selv her hvad det begreb indeholder.

Ja - man kan næsten ikke lade være med at trække på smilebåndet!

Voldborg præsenterer vejret

Jeg ved godt, det er provokerende, men kunne altså ikke lade være..! Til mit forsvar skal der lige nævnes, at jeg (igen) har en meget lang og kedelig nattevagt, som jo ligeså godt kunne bruges på noget fornuftig! - Så har jeg da i det mindste noget at se frem til!!

Israel:

Danmark:

Dejligt med besøg!

Efter 3,5 mdr. hvor jeg ikke har haft mulighed for en godnat-historie fra min kære mor Jytte, var det med åbne arme, at jeg kunne byde Hr. g Fru Amby velkommen til mine ydmyge gemakker i Jerusalem.




Grædemuren, Oliebjerget, Vestmurstunnellen, Israelsmuseum, Falafel, Gravkirken, En Gedi, Det Døde Hav, Gravhaven sam Ben yehuda var bare enkelte af de oplevelser vi nu, som en lille familie, sammen kan skrive på CV'et...!



Inde i "Den gamle by": Hvad tror I fødevaremyndighederne siger til dette?


En hård bjergbestigning ved En Gedi.


Moderne "kunst" ved Israelsmuseumet (Mor Jytte var helt vild med denne mand)


Foran Grædemuren samt Klippemoskeen.

Alt i alt en rigtig god tur
- Selvom jeg aldrig tror, mor Jytte vil kunne vende sig til den israelske trafik-mentalitet!

Fridage SKAL bruges på noget sjovt!

En fridag skal nydes!

Der var præcis, hvad jeg gjorde i tirsdags, da jeg begik mig på en en-dagstur til En-Gedi - en naturpark der ligger ved vestkysten af Det Døde Hav.

Solskin, naturskøn ørken, en frodig oase og en picnic er bare enkelte af de nøgleord, der kan bindes på vores tur til En-Gedi.

Vi tog den længeste vandre-rute på 6 timer - der indebar en bjergbestigning! På toppen af bjerget blev der dog tid til at tage lidt sjove hoppebilleder:

En, to, tre og HOP!

Udover den meget skønne natur oplever man også nogle tiltider ret spøjse bemærkninger - fx faldt vi over dette skildt på på toppen af bjerget.

HVAD FOR NOGLE BLOMSTER? Vi er midt i en ørken!

Man siger også, at det er i ørkenen man oplever fatamorganaer og det kan jeg kun skrive under på. Se fx dette billede - Hvad ligner det?

Ja, selvfølgelig - en kæmpe frikadelle! Jeg ved ikke, om det er min manglende og savnet fornemmelse af svinekød i munden eller om jeg bare savner dansk mad, der gør, at jeg kan se ting, der ikke er der, men en ting kan jeg ihvertfald sige, ørkenen gør nogle mærkelige ting ved en!

Godt nytår!

"Over hele kloden finder man danskere, der har bosat sig eller opholder sig for kortere eller længere tid. Jeg ønsker dem hver især et godt nytår" Citat Dronning Margrethe 2

- Mange tak Dronning M!

Nytår blev for mit vedkommende fejret på det franske hospital. Det var en broget forsamling der prægede festlighederne på det franske. Forskellige volontører rundt omkring i byen, nogle sygeplejerske, et par dansende arabere og nogle jøder. Alle samlet i festligt lag for at skyde det nye år ind (dog uden fyrværkeri!).

Præcis klokken gik vi alle op på taget af det fanske hospital for at byde det nye år velkommen på god gammeldags manér med at skåle i champagne. Og fortvilv ej, vi så da også et par raketter!

Dette var hvad jeg kunne fremskaffe af fyrværkeri - en forstørret stjernekaster!