Ferie i Sinaj

Dinna, Mirjam og jeg tog på ferie til Sinaj sammen med Discipelskolen, Face-Israel volontørerne og diverse andre danskere. Ferien indebar: overnatning på Sinaj-bjerget, Jeep-tur i ørken, hygge med Beduinerne, kameltur langs det Røde hav, kamelkapløb samt afslapning/blive brune på stranden (bemærk vi er i slutningen af november – Hvad siger I til den hjemme i Danmark?).

Her er en lille sammendrag over de forskellige oplevelser jeg fik i Egypten.

Hitchhikers in Israel

Hvad er den billigste måde at komme fra Jerusalem til Eilat?

Svaret er selvfølgelig at blaffe.

Solen skinner, tasken er pakket, skoene er snøret og humøret er højt. Nu mangler vi bare et lift til at køre os til Eilat – den sydligste by i Israel – ca. 300 km fra Jerusalem. Efter ca. 7 timer og 5 forskellige chauffører endte vi endelig i Eilat.

Her er en lille beskrivelse over vores rejse til Eilat:

• Citroën Berlingo: En meget venlig jøde, der hjalp os ud af Jerusalem. Der var kun et problem. Han kunne INTET engelsk og derfor ved en misforståelse kom til at køre stik nord – herved forklares den lange rejsetid.


• Hyundai: Lækker bil med god benplads. Stilet forretningsmand, der hjalp os til et bedre sted at blaffe, så vi var fri for at stå midt på motorvejen, hvor vi ellers var blevet sat af, af den flinke jøde.


• Toyota: Lidt skummel, ældre soldat, der fortalte lidt for mange tøhø vitser. Men han hjalp os godt på vej og vi fik lidt mere kendskab til den israelske hær.


• Renault: Hr. og fru Israel, der var ude at prøvekøre deres måske nye Renault. De snakkede på forsædet og vi snakkede på bagsæder – så vi mindede mest af alt om 3 søde børn, der bare gjorde hvad der blev sagt.


• Peugeot: Skod bil!! Hvis man bare slog en lille prut tror jeg, at bilen ville falde fra hinanden. Men til gengæld var det en meget hyggelig chauffør – en belgisk hippie, der kørte os lige til døren.

Der var lidt lettere at komme hjem til Jerusalem igen. Efter en dejlig tiltrængt ferie i Sinaj - 4,5 timer og 2 forskellige lifte, kunne vi stå ud af bilen og indånde den lidt koldere aroma i Jerusalem.

Her er en lille beskrivelse over vores hjemrejse til Jerusalem:

• Hr. og fru Haifa: En lidt trang oplevelse, da vi skulle sidde med alt vores bagage på skødet.


• Amerikansk-freelancer-cowboy-”Mads Mikkelsen”-type: Han var en meget flink og berejst mand, der kunne fortælle en masse forskellige spændende historier fra hele verden og det mest positive var, at vi igen blev kørt lige til døren.

Alyn Hospital

Nu har flere efterhånden spurgt om, hvad det egentlig er jeg laver her i Jerusalem under mit volontørophold... Og så kan jeg lige så godt udnytte, at jeg har en meget kedelig nattevagt (igen) og dermed opdatere min blog om, hvad det egentlig er mit arbejde går ud på.
Der er cirka 15 patienter på min afdeling (Marah Diur), der er mere eller mindre permanent indlagt pga. forskellige muskelsygdomme, der gør, at de ikke kan bo i egen lejlighed. Ud af de 15 patienter er der 3 kvindelige og pga. en arbejdspolitik, der siger, at kvinder kun hjælper kvinder og mænd kun hjælper mænd, passer jeg næsten kun disse tre kvindelige patienter.
Selve arbejdet minder til dels om arbejdet på et dansk plejehjem – hvor pleje og omsorg er vigtige gloser. Her ser vi bare ikke de samme hjælpemidler, som vi har i Danmark. Vi bruger fx ikke glidestykker, og lifte er en by i Rusland. Alt foregår ved at løfte – hvilket det i længen gør, at det er et meget hårdt fysisk arbejde.


Patienterne er imellem 20 og 40 år, hvor langt de fleste af dem kan tale engelsk (mere eller mindre). Det gør arbejdet meget mere spændende, da man kan få en dialog i gang og derigennem få forskellige relationer til patienterne.

Her på billedet kan man se Hospitalet udefra.. Grunden til, at der er så mange mennesker på billedet er, at der lige er blevet holdt et cykelsponserløb. Cykelrytterne har cyklet fra Eilat til Jerusalem for frivilligt at samle penge ind til hospitalet... Og her på målstregen bliver der så holdt en kæmpe fest for alle deltagende (direkte eller indirekte) individer...

5 gode råd, hvis du vil arbejde som volontør på Alyn Hospital:

1) Lær hebraisk

2) Hvis den ovenstående ikke kan følges, træn din tålmodighed og dit tegnsprog og så øv dig i at forstå engelsk med kraftig accent! Så skal det hele nok gå...

3) Lær tysk - så du kan kommunikere med de tyske volontører - de er i pluralis! De er ikke så gode til at tage hensyn til enkeltepersoner, der ikke lige forstår deres lynhurtige og meget mumlende tyske sprog og dermed kommer man let til at ligne et kæmpe spørgsmåltegn når man er i samme rum som dem.

4) Drop idéen om at rammer, regler og et effektivt system er vigtige elementer for at en afdeling kan fungere - bare gør dit arbejde og lad helst være med at stille for mange spørgsmål - det får dig bare ud i lange samtaler, hvor begge parter egentlig ikke forstår hinanden.

5) Vær en del af fællesskabet - det giver nogle oplevelser, som man sent vil glemme!