tirsdag den 30. marts 2010

Palmesøndag

Palmesøndag - fejrer vi, da Jesus kom ridende ned fra Oliebjerget på et æsel og alle folk hyllede ham og lagde palmegrene på vejen foran ham.

I Jerusalem bliver palmesøndag fejret med et stort optog ned af Oliebjerget - nogenlunde den samme rute som man mener Jesus red. Tusindvis af mennesker fra nær og fjern var mødt op på Oliebjerget for at gå i et kæmpe optog ned til Jerusalem.


Der var rigtig karnevalstemning og alle dansede og sang - hver på sit eget sprog - mens palmegrenene blev svunget frem og tilbage i luften. Det var en rigtig fed oplevelse at være sammen med så mange mennesker fra hele verden og lovsynge Herren som den store konge han er... Selvom vores lille danske koloni hurtig blev overdøvet af den afrikanske bomgotrommespillende forsamling der gik lige bag os....
Optoget sluttede ved Lions Gate inden i den gamle by, hvorefter det var tid til en velfortjent is!

mandag den 29. marts 2010

Puste æg

"Ej Torkild, du kan slet ikke finde ud af det der.... HAHAHAHA"

Da påsken jo nærmer sig, havde hele volontørflokken samlet sig hos mig, for at puste æg! Vi startede aftnen med en lille appetiteser - klippet fra "Blinkende lygter" hvor Torkild har sine besværligheder med at puste et æg. Da klippet var set, satte vi os til bordet med stor optimisme og gåpåmod - klar til at puste og dekorere.

Men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke kun var på grund af irriatation og utålmodighed , at Torkild havde sine problemer med at puste sit æg - Det er faktisk meget svært! Men ikke desto mindre havde vi en rigtig sjov aften og resultatet blev da også et smukt og overdådigt syn.




Aftnen indebar:
- 25 smukt malede æg
- Ondt i hovedet af pusterriet
- Lattekramper over de mange udtryk mennesker har, når man har et æg halvt inde i munden.

lørdag den 27. marts 2010

Bonus ørkentur

Med fuldt oppakket tasker begik vi os ud på en 3-dags ørkentur...... Ja, jeg kunne faktisk skrive næsten det samme, som jeg skrev på bloggen sidste gang, jeg var på ørkentur (se oktober)... Ikke desto mindre fantastisk blev turen dog!

Da jeg tidligere har fortalt om, hvad turen indebærer, vil jeg lade billederne tale for sig selv:










Tak fordi I lyttede med!

fredag den 19. marts 2010

På besøg hos en jødisk familie


"Mette vil du ikke med hjem og besøge min familie i et par dage?"

- Jov, selvfølgelig vil jeg det.







I sidste uge tog jeg med en af mine patienter hjem til hendes familie i 4 dage som ledsager/gæst. Det var rigtig spændende at besøge familien og få lov til at fejre shabbat sammen med dem - da familien er en religiøs jødisk familie.


De 4 dage gik med:


- Hygge


- Spise (meget god) mad!


- Gåtur på stranden


- Tage på restaurant/pubs sammen med utallige af kusiner (eller så ligner de bare alle sammen hinanden???)


Det var en rigtig god oplevelse, men også en oplevelse der bød på 24 timers arbejde i døgnet - men det må man jo bare tage med.... Man kan jo sove når man bliver gammel...